Handelsbetingelser
Føl dig tryg og få en god oplevelse med at handle online hos www.yellowbirdcoffee.dk
Indhold
- Bestilling og betaling
- Fragt, afsendelse og Levering
- Erhvervskøb
- Retur- og fortrydelsesret
- Reklamationsret og garanti
- Persondatapolitik
- Klageadgang
Her kan du læse vores salgs- og leveringsbetingelser, som finder anvendelse for alle dine køb af varer på www.yellowbirdcoffee.dk. Du opfordres derfor til at læse betingelserne grundigt igennem, således at du kender dine rettigheder og forpligtelser inden du køber varer hos os. Ved hvert køb beder vi dig acceptere vilkårene i handelsbetingelserne. Når du handler hos os, er alle transaktioner omfattet af dansk lovgivning. Derfor afgøres alle uoverensstemmelser af de ordinære, danske domstole eller relevante klagenævn.
www.yellowbirdcoffee.dk ejes og drives af:
exs nordic a/s (Aktieselskab)
CVR: 28900732
Gammel Kongevej 84, DK-1850 Frederiksberg C
E-mail: info@exsnordic.com
Tlf. +45 70 251 152 Stiftet i 2005.
Bestilling og betaling
OBS! Din bestilling er først bindende, når vi har bekræftet din ordre.
Vi har åbent 24 timer i døgnet i webshoppen, og derfor kan du altid handle hos os. I korte perioder kan visse dele af hjemmesiden dog være utilgængelig på grund af vedligeholdelse. For at handle på www.yellowbirdcoffee.dk skal du enten være fyldt 18 år, eller have juridisk ret til at indgå et køb, for eksempel i form af accept fra din værge.
Priser
Priserne, der bliver vist på www.yellowbirdcoffee.dk er inkl. dansk moms. Dvs. inkl. 25%. Den lokale moms bliver først udregnet, når der vælges modtagerland. Hvis du er bosat uden for Danmark, vil prisen således blive udregnet, i forbindelse med Check Out. Priser på bestillingstidspunktet er gældende. Fragt- og leveringsomkostninger er inkluderet med mindre andet oplyses.
Ved køb af tilbudsvarer gælder en begrænsning på maks. 3 stk. pr. vare pr. kunde. Denne regel er indført for at sikre, at flest mulige kunder kan få glæde af vores tilbud.
Ordreafgivelse
Når du afgiver en ordre gennem vores hjemmeside, udgør dette ikke en juridisk bindende aftale. Yellow Bird Coffee forbeholder sig retten til at annullere din ordre på grund af trykfejl, tekniske problemer, leveringsproblemer og lignende situationer.
En bindende ordrebekræftelse eller faktura sendes først til dig, når vi har afsendt de varer, du har bestilt. Efter at du har afgivet en ordre via vores hjemmeside, sender vores system automatisk en e-mail med en oversigt over de bestilte varer. Dette er blot en elektronisk kvittering for modtagelsen af din ordre. Vær opmærksom på, at det automatiske svar via e-mail ikke udgør en juridisk bindende ordrebekræftelse, hvilket betyder, at der ikke er indgået nogen aftale.
Aftalen er først bindende, når du har modtaget en e-mail fra Yellow Bird Coffee med information om, at vi har afsendt varen. Vi trækker ikke penge fra din konto, før du har modtaget en bekræftelse, og varen er afsendt. Yellow Bird Coffee opbevarer en kopi af aftalen og sender den gerne på anmodning.
Bestilling af varer
- Find de varer, du vil købe og læg dem i kurven.
- Vælg ”Se kurv”.
- Vælg ”Gå til kasse”
- Indtast personoplysninger og vælg hvor du vil have pakken leveret.
- Vælg forsendelsesmetode.
- Vælg betalingsmetode.
- Godkend ordren.
- Vi sender en ordrebekræftelse til dig på mail.
Betaling med kreditkort:
I shoppen kan der betales med følgende betalingskort:
![]() |
Dankort |
![]() |
VISA | VISA/Dankort | VISA Electron | VISA Debit |
|
|
MasterCard | MasterCard Debit |
![]() |
Maestro |
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil:
1) vi hæver beløbet, når vi sender varen, eller
2) indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder.
Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder. Vi tager ikke kortgebyr, uanset hvilken af ovennævnte betalingskort der vælges. Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra shoppens lager.
Anden betalingsform:
|
|
MobilePay |
| Du kan også vælge at betale med MobilePay. MobilePay er en løsning til betaling via din smartphone. Hvis du gerne vil benytte dig af MobilePay, skal du installere applikationen på din telefon, og knytte et betalingskort til den. Når du vælger at betale med MobilePay, bliver du sendt videre til en side, hvor du bliver bedt om at indtaste dit telefonnummer. Derefter skal du godkende betalingen på din telefon, så kører resten automatisk. Det har aldrig været nemmere at handle på nettet! Er du i tvivl om betingelserne for brug af MobilePay? Så kan du finde dem her. Beløb trækkes først, når varen afsendes. |
Erhvervskøb
Hvis der i ordren er angivet et firmanavn i faktureringsadressen, eller hvis betalingen sker med et erhvervskort, betragtes købet som et erhvervskøb.
For erhvervskunder gælder følgende særlige betingelser:
- Der er ingen fortrydelsesret, medmindre andet skriftligt er aftalt.
- Reklamationsretten er begrænset til 6 måneder fra leveringstidspunktet.
- Fragtomkostninger pålægges altid, også ved ordrer over fragtgrænsen, da erhvervskøb leveres med omdeling.
- Fragt i forbindelse med reklamationssager afholdes af køber.
- Fragtskader skal reklameres straks: Synlige skader samme dag som varen modtages, og skjulte skader senest 5 hverdage efter modtagelse. Reklameres der ikke rettidigt, kan reklamationen afvises.
Fragtpris, Afsendelse & Levering
Fragtpris
Vi tilbyder gratis* fragt på alle ordrer til Danmark over 999 DKK med vores standardlevering til Danmark (undtaget Færøerne og Grønland). Ved beløb under 1000 DKK ligger fragtprisen* ligger imellem 39 – 69 kr.
* Enkelte varer er så tunge at vi må sende dem som pallelevering til din adresse til 400 DKK.
Til adresser uden for Danmark:
Se frapriser nedenfor.
Bemærk: Vi tager forbehold for ændringer i fragtprisen til udlandet, da det kan være svært at forudse de præcise udgifter til det enkelte land. Fragtprisen, som vises ved checkout, er derfor vejledende. Hvis der er behov for at justere fragtprisen, vil vi kontakte dig og aftale den endelige pris, inden vi sender varerne.
Afsendelse
Information omkring afsendelse kan ses på den enkelte produktside. Som udgangspunkt sendes lagervarer inden for 0-2 hverdage. Ordrer afgivet fredag efter kl. 16.00, lørdag, søndag og på helligdage vil typisk blive behandlet den førstkommende hverdag.
Levering
Vi leverer i hele Danmark, samt disse lande - fragtpriser starter fra:
Belgien
DKK 159
Bulgarien
DKK 489
Cypern (græsk del)
DKK 939
Estland
DKK 179
Færøerne
DKK 369
Finland
DKK 159
Frankrig
DKK 179
Grækenland
DKK 939
Grønland
DKK 659
Holland
DKK 129
Irland
DKK 179
Island
DKK 799
Italien
DKK 159
Kroatien
DKK 179
Letland
DKK 179
Litauen
DKK 179
Luxembourg
DKK 159
Malta
DKK 939
Norge
DKK 389
Østrig
DKK 159
Polen
DKK 159
Portugal
DKK 179
Rumænien
DKK 489
Schweiz
DKK 339
Slovakiet
DKK 179
Slovenien
DKK 179
Spanien
DKK 179
Sverige
DKK 109
Tjekkiet
DKK 179
Tyskland
DKK 99
Ungarn
DKK 489
Vi benytter os af GLS ved de fleste leverancer, dog bliver større espressomaskiner afsendt som pallefragt. GLS leverer til pakkeshop, hjemmelevering eller til erhvervsadresser. GLS normale leveringstid er typisk 1-2 hverdage til Danmark og varierer til udlandet. Altså vil den samlede tid fra bestilling til levering typisk være 1-4 hverdage. Du modtager en tracking-kode, så du kan følge din pakkes rejse fra os til dig.
OBS! Hvis pakken ikke hentes inden tidsfristen, sendes den retur til os. Kontakt os hurtigst muligt og oplys dit ordrenummer. Vi opkræver dig for at sende pakken igen, da GLS opkræver fragt for en ny pakke. Vær opmærksom på, at en uafhentet pakke ikke betragtes som en fortrydelse af købet; dette kræver, at du aktivt meddeler os om fortrydelsen.
Click & Collect
Klostergade 20
8000 Aarhus C
Yellow Bird Coffee
Hammerholmen 9A
2650 Hvidovre
Man-fre: 09:00-16:00
Fortrydelsesret
Vigtigt om fødevarer (kaffebønner): En stor del af vores sortiment er fødevarer (herunder kaffebønner). Fødevarer kan som udgangspunkt ikke returneres af hensyn til fødevaresikkerhed og kvalitet, og derfor gælder fortrydelsesretten ikke for kaffebønner og andre fødevarer. Hvis din ordre indeholder både fødevarer og andre varer, gælder fortrydelsesretten kun for de varer, som ikke er fødevarer.
Når du handler hos www.yellowbirdcoffee.dk, har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du:
- har modtaget din vare
- får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
- får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele
Hvis du fortryder dit køb skal du inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved at kontakte os på info@yellowbirdcoffee.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.
Delvis fortrydelse af et køb
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt under én ordre. Bemærk, at du kun kan få en forholdsmæssig del af leveringsomkostningerne tilbage, svarende til fordelingen mellem det antal varer du sender tilbage, og det antal du beholder.
Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
Udvidet returret ifb. jule- black week og black friday-handel
Vi bytter julegaver og black week/friday køb til og med d. 31 januar 2026. Gaver købt online også kan byttes i butikken.
Ingen fortrydelsesret
Disse aftaler kan ikke fortrydes: 1 - Fødevarer (herunder kaffebønner).
2 - Aftaler om logi, dog ikke til beboelsesformål, transport af varer, biludlejning, forplejning eller fritidstilbud, når datoen eller perioden er aftalt, det vil sige Kaffekurser .
3 - Erhvervskøb - For erhvervskunder er der ingen fortrydelsesret, medmindre andet skriftligt er aftalt. Som erhvervskunder betragtes private virksomheder, offentlige institutioner, foreninger, fonde og selvejende institutioner.
Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord, du kan besigtige varen på samme måde, som hvis du besigtigede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må besigtige varen, men ikke tage den i egentlig brug. Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, tilbagebetaler vi det beløb du har indbetalt til os. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger, det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. Dog får du ikke de fulde leveringsomostninger tilbage ved delvis fortrydelse, ligesom vi ikke dækker de leveringsomkostninger du eventuelt har i forbindelse med at sende ordren tilbage til os.
Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den. Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
Yellow Bird Coffee
Att: Returafdelingen
Hammerholmen 9A
2650 Hvidovre
Danmark
Du kan også fortryde købet ved mod forudgående aftale at aflevere den personligt på ovenstående adresse.
Hvad skal jeg sende med tilbage?
Du bedes vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Reklamationsret og garanti
Når du handler på www.yellowbirdcoffee.dk har du 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Når der er fejl på en vare kan du enten få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Vi anbefaler at du følger de vedlagte brugsanvisninger, vaskeanvisninger og andre anvisninger, som vejleder om korrekt brug og vedligeholdelse af produktet. Misligholdes en vare i forhold til anvisningen, kan opfattes som fejlagtig brug eller anden uhensigtsmæssig adfærd, og dette kan medfører at varen muligvis ikke er dækket af reklamationsretten. Skulle du modtage en vare, du mener er reklamationsberettiget beder vi dig kontakte os på info@yellowbirdcoffee.dk. Du bedes kontakte os inden en vare sendes retur.
Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Vi refunderer rimelige fragtomkostninger
Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os
Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt.
Varen sendes til:
Yellow Bird Coffee
Att: Returafdelingen
Hammerholmen 9A
2650 Hvidovre
Danmark
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Hvad gør vi med dine personlige oplysninger (persondatapolitik)
Ved at benytte denne hjemmeside www.yellowbirdcoffee.dk accepterer du, at vi behandler dine personoplysninger i henhold til nedenstående datapolitik. www.yellowbirdcoffee.dk respekterer fuldt ud alle ønsker om hemmeligholdelse af personlige oplysninger, som afgives online, og vi er opmærksomme på behovet for hensigtsmæssig beskyttelse og forsvarlig behandling af alle personlige oplysninger, som vi modtager. Hvis du ikke kan acceptere datapolitikken, bedes du undlade at benytte denne hjemmeside.
Hvilke personoplysninger indsamler og behandler vi?
Som hovedregel kan du tilgå hjemmesiden uden at fortælle os, hvem du er, eller i øvrigt give personlige oplysninger om dig selv. www.yellowbirdcoffee.dk har dog brug for visse personoplysninger for at kunne handle med dig og levere nyheder og andre tjenester til dig. For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger: Navn, Adresse, Telefonnummer, E-mailadresse, CVR-nummer (Hvis du handler som virksomhed)
www.yellowbirdcoffee.dk indsamler og behandler oplysninger om dig, når du:
- Foretager betaling af køb
- Giver kontooplysninger i forbindelse med at du opretter eller foretager ændringer på din brugerkonto hos os med henblik på at benytte visse ydelser, f.eks. ved oprettelse af profil samt tilmelding til nyhedsbrevet.
- Sender en forespørgsel, klage eller giver os feedback; eller
- i øvrigt giver personoplysninger til os via hjemmesiden eller på anden måde.
www.yellowbirdcoffee.dk indsamler kun de personoplysninger, der er nødvendige for at levere den ydelse, som du efterspørger. Personoplysningerne registreres hos (exs nordic a/s) og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor. Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål. Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. www.yellowbirdcoffee.dk benytter Nets Easy til håndtering af online køb og opbevarer ikke selv informationer om betalingsmidler fx kortnumre på betalingskort, bankkontonumre eller lignende. Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.
Hvem videregiver vi personoplysninger til
Personoplysninger afgivet på www.yellowbirdcoffee.dk videregives kun til:
- Udvalgte og betroede tredjemænd, der kan benytte dine personoplysninger med henblik på at levere varer eller serviceydelser, som du har bestilt;
- og forretningspartnere med henblik på at registrere og vedligeholde din brugerkonto.
www.yellowbirdcoffee.dk videregiver i øvrigt kun personoplysninger til andre, fx misbrugsregistre i henhold til gældende lov, hvis den pågældende kunde udøver misbrug eller svindel over for www.yellowbirdcoffee.dk. Registrering af personoplysninger og personhenførbare oplysninger er nødvendig for at kunne analysere, hvordan brugerne anvender www.yellowbirdcoffee.dk. For at kunne videreudvikle og forbedre www.yellowbirdcoffee.dk fører vi statistik over, hvordan brugerne anvender siderne. Statistikken anvendes udelukkende i opsummeret form, f.eks. til at se hvilke sider og browsere vores kunder anvender mest. Som registreret hos exs nordic a/s har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til exs nordic a/s via e-mail info@exsnordic.com. Dataansvarlig for oplysninger på www.yellowbirdcoffee.dk er exs nordic a/s, info@exsnordic.com.
Læs mere om de data vi indsamler og deler her.
Adgang til oplysninger
Du kan altid ændre i dine kontooplysninger, herunder angive, om du ønsker, at vi skal kontakte dig i forbindelse med tilbud på varer eller serviceydelser eller framelde dig nyhedsbrevet. Du kan også få oplyst, hvilke oplysninger vi har registreret om dig. Hvis du ønsker at modtage en kopi af disse oplysninger, skal du skrive til os på adressen info@yellowbirdcoffee.dk.
Hvor lagres dine personoplysninger
Personoplysningerne lagres på servere hos Shopify. Nogle personoplysninger administreres af en tredjemand (databehandler), som opbevarer og behandler personoplysninger på www.yellowbirdcoffee.dk's vegne i henhold til denne datapolitik og den gældende lovgivning om beskyttelse af persondata. Vi opbevarer kun personoplysningerne, så længe det er nødvendigt i forhold til de oplyste formål ovenfor.
Cookies
Ud over de oplysninger, som du selv indtaster i forbindelse med køb, tilmelding til nyhedsbrev og andre tjenester, anvender www.yellowbirdcoffee.dk cookies. Hvis du ikke ønsker, at www.yellowbirdcoffee.dk identificerer din pc, mobil etc. ved hjælp af cookies, kan du afvise cookies samt læse mere her.
Kontakt, ændring og opdatering af persondatapolitikken
www.yellowbirdcoffee.dk forpligter sig til løbende at opfylde lovgivningens krav til beskyttelse af privatlivets fred. Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vores datapolitik, eller til hvordan vi bruger dine personoplysninger, kan du kontakte os på info@yellowbirdcoffee.dk.
Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til info@yellowbirdcoffee.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
naevneneshus.dk For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet. Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her: https://ec.europa.eu/consumers/odr/main/index.cfm?event=main.home2.show&lng=DA”


