Høsten
Vores sortiment ændrer sig i takt med høstsæsonerne, så du altid kan opleve kaffe på sit højeste. Det betyder, at du finder et varieret udvalg af bønner fra forskellige lande, hver især udvalgt for sin enestående kvalitet og smagsniveau.
Relationerne
God kaffe starter der, hvor den bliver dyrket. Derfor rejser vi selv til de kaffeproducerende regioner og opbygger langvarige relationer til de farmere, der deler vores passion for kvalitet og bæredygtighed.
Sporbarheden
Vi lægger stor vægt på sporbarhed og vi ved præcis, hvor vores kaffe kommer fra, og hvem der har dyrket den. Vi betaler fair priser, så bønderne kan investere i deres gårde, deres medarbejdere og i mere bæredygtige dyrkningsmetoder.
Respekt
Når vi står side om side med producenterne, får vi en dybere forståelse for deres arbejde og sikrer, at hver eneste bønne bliver dyrket med respekt for både mennesker og natur.
Ristningen
I vores risteri bliver kaffe forvandlet fra rå bønner til smagfuld kaffe. Hver batch ristes i små mængder på vores Giesen kaldet “Baronessen” – med præcision, erfaring og tålmodighed. Vi justerer løbende profilerne, så hver kaffe rammer sit optimale smagspunkt og bevarer sin unikke karakter fra terroiret.
Oplevelsen
Kaffe skal ikke kun smage godt – den skal opleves. Derfor arbejder vi for at skabe en helhedsoplevelse, hvor du kan dufte, smage og forstå historien bag hver kop. Uanset om du besøger os i kaffebaren, deltager i et kursus eller brygger derhjemme, handler det om at dele glæden ved god kaffe.